Om hartkorn
Hartkorn efter 1683 (kaldet Åbo-målet)
De hårde kornarter er rug og byg, og en tønde hartkorn blev i 1688 indført som værdimål,
et skattegrundlag for jordens bonitet. Igennem tiderne har man opbygget et kendskab til
hvor meget jorden kunne yde i de forskellige egne og man omregnede nu udbyttet fra jorden
til tønder hartkorn, og det dannede skattegrundlaget. En bonde kunne således have meget
store arealer med mager jord som gav et ringe udbytte, medens den bonde der havde rigtig
god jord kunne sættes til et større antal hartkorn på et forholdsvis lille areal.
En tønde land flademål blev 1688 sat til 14.000 (sjællandske) kvadratalen, som svarer
til 'nutidens' tønde land 5516 m2 (det areal 1 tønde korn kunne tilså)
En alen svarer til 0,6277 m, (0.6277*0,6277*14000=5516 ca.)
Som officielt mål blev hartkorn afskaffet ved lov i 1907 da metersystemet blev det eneste lovlige mål.
Det nye mål for landbrugsjord blev ar (100 m2) dog mest som hektar (100*100=10.000 m2)
Inddelingen af hartkorn:
1 tønde hartkorn = 8 skæpper
1 skæppe = 4 fjerdingskar
1 fjerdingskar = 3 album
1 album = 4 penning
Når man ser disse tal i en opgørrelse: 5-6-2-1 betyder det at der blev der beskattet af
5 tønder, 6 skæpper, 2 fjerdingskar og 1 album.
Det er sjældent at man ser anvendt det mindste mål, penning.
Det vigtigste formål er skattegrundlaget, og man kan altså ikke vide hvor stort et areal der er tale om.